Graduateforløbet i Business Excellence giver dig en helhedsorienteret forståelse af virksomhedens samlede værdikæde, herunder Wismos nøgleprocesser og tværgående sammenhænge.
Forløbet er forankret i Business Excellence, og i det første år indgår du i kortere rotationer på tværs af organisationen samt deltager i besøg hos en eller flere af virksomhedens forhandlere. Formålet er at opbygge en solid forretningsforståelse med indsigt i både drift, udvikling og værdiskabelse.
Formål med forløbet
Forløbet skal sikre, at du:
Efter endt forløb forventes du at kunne agere som Excellence-konsulent for forretningen på tværs af organisationen og bidrage aktivt til både mindre forbedringsinitiativer og større strategiske projekter.
Rotationsplan
Du har dit primære tilhørsforhold i Business Excellence. De tværgående ophold fastlægges løbende og tilrettelægges med afsæt i aktuelle projekter og forretningsmæssige behov for at sikre høj relevans og maksimalt læringsudbytte. Det forventes, at der vil være ophold i en eller flere af følgende afdelinger:
Brands, Car Logistics, Retail, Aftermarket samt Technique & Warranty. Kort beskrivelse af afdelingerne ses nedenfor.
Øvrige elementer i forløbet:
Hosting Manager: Car Logistics Manager
Afdelingens hovedopgave er at bestille køretøjerne fra de forskellige fabrikker og efterfølgende sikre et kontrolleret og effektivt flow fra bestilling til endelig levering hos forhandlere og kunder. Afdelingen er ansvarlig for, at hvert køretøj leveres med rette specifikationer, i rette stand og til aftalt tid og sted.
Mål: Du får indsigt i hele flowet fra bestilling af biler og til de indregistreres. Denne forståelse for ’bilens vej’ skal skabe basis for at kunne optimere processer og samarbejdet mellem Brands og Car Logistics.
Hosting Manager: Brand Director
Afdelingen beskæftiger sig med prissætning, produktsammensætning og markedsstrategier i forbindelse med salg af nye biler.
Du opnår kendskab til salgstragten og vores operating model samt får indsigt i markedsføring af biler via mærkenetværk.
Hosting Manager: Retail Director
Afdelingen hjælper og supporterer forhandlerne i hverdagen og sikrer, at forhandlerne overholder gældende vilkår. Derudover koordinerer afdelingen opstart af nye forhandlere og sikrer korrekt skiltning og indretning hos vores forhandlere.
Du får indsigt i markedsføring af biler via mærkenetværk, herunder den vertikale struktur. Der arbejdes med måling og styring af netværket med struktureret tilgang til processer, best practice og KPI-måling. Endelig er salgseffektivitet i højsædet med konverteringsrater gennem salgstragten.
Hosting Manager: Aftermarket Director
De primære ansvarsområder for Eftermarkedsafdelingen er at sikre, at originale reservedele er tilgængelige for det danske forhandlernetværk. Dette indebærer lagerstyring, distribution og salgsoptimering af reservedele. Derudover håndterer afdelingen serviceaftaler, vedligeholdelsesprogrammer og markedsføring af tilbehør.
Du får indsigt i salg og indtjening relateret til tilbehør og eftermarkedsydelser, og vil få indsigt i promotion og salgskampagner, samhandelsaftaler, commercial policies, performancemåling samt forhandlersupport.
Hosting Manager: Technique & Warranty Team Leader
Afdelingen varetager teknisk og garantimæssig support til vores netværk af autoriserede mærkeforhandlere og deres værksteder. Dette omhandler daglig support og sparring med værkstederne omkring alt fra teknisk relaterede problemstillinger til garantiafregninger.
Afdelingen varetager ligeledes håndteringen af bilernes COC-dokumenter (certificate-of-conformity), lancering af fabrikskampagner på foranledning af producenterne og meget andet.
I forbindelse med kritiske kundesager fungerer afdelingen som sparringspartner for forhandlerne og værkstederne.
Der bliver udarbejdet detaljeret læringsplan for at sikre, at du får maksimalt udbytte af programmet.
Udover løbende opfølgning med nærmeste leder, vil der vil være ½-årlige opfølgningsmøder med HR-direktør og CEO for Wismo Group.
Derudover vil du få tilknyttet en mentor, og der er indlagt coachingsessioner med en ekstern partner.