Vi udvider BI-teamet og søger to ambitiøse udviklere til vores videre rejse med Power BI og Azure
Gør data til handling – fra kilde til visualisering
Er du typen, der ser skønheden i stabil datahåndtering og værdien i et knivskarpt dashboard? Hos os kan du blive en nøglespiller i et mindre BI-team, der leverer det fundament, som mange af virksomhedens beslutninger i Danmark og Sverige bygger på.
Hvem er vi?
I BI-teamet arbejder vi med alle dele af organisationen og leverer dagligt forretningskritiske data, som anvendes på tværs af kommercielle afdelinger. Vores leverancer er baseret på udvikling af høj kvalitet, værdiskabelse og moderne IT-teknologier.
Vi er en virksomhed i forandring og en branche i højt tempo – men altid med fokus på kvalitet og samarbejde. I Glostrup sidder du sammen med ca. 150 kolleger i moderne rammer og med en stærk kultur, hvor der både er plads til seriøsitet og gode grin.
Vi søger to udviklere
Vi leder efter to profiler, der trives i krydsfeltet mellem stabil drift og nyudvikling, hvor du vil have stor indflydelse på platformen. Det er ikke så vigtigt, om du er primært front-end eller back-end udvikler, men at du har lysten og kompetencerne til at følge hele dataværdikæden.
Front-end-udvikler:
- Du designer og drifter Power BI-rapporter, der gør komplekse data letforståelige.
- Du fungerer som den strategiske sparringspartner for de kommercielle enheder.
- Du er superbrugeren, der sikrer, at forretningen får maksimal værdi ud af vores Power BI rapporter og værktøjer.
Back-end-udvikler:
- Du bygger skalérbare løsninger i Azure Data Factory (ADF), arbejder med SQL-baseret datamodellering og sikrer et stabilt Data Warehouse gennem ren og læsbar kode.
- Du integrerer data fra interne systemer og eksterne datakilder, blandt andet via API-integrationer.
- Du spiller en central rolle i vores ekspansion, når vi integrerer nye bilmærker og geografiske områder.
- Du optimerer eksisterende kodebaser og bygger fremtidens fundament.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en solid IT-baggrund og et par års erfaring med dataanalyse og BI. Du bruger din udviklerbaggrund til at forstå og optimere eksisterende løsninger og indgå i nyudvikling, der styrker drift og forretning.
Derudover søger vi dig, der har en positiv "can-do"-attitude, hvor du tager ejerskab over datakvaliteten, eksekverer hurtigt og trives med at gå i direkte dialog med de kollegaer, der bruger dine løsninger.
Virksomhedens sprog er dansk og svensk, så det er en fordel, hvis du er flydende i et af dem.
Hvorfor os? (udover de spændende data...)
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt tempo, hvor der er kort vej fra en god idé til handling. Men vi prioriterer også det hele menneske:
- Det sociale: Fredagsbar, sportsklub, vinklub og større sociale events.
- Gastronomi: Glæd dig til morgenmad og frokost fra Meyers Kantiner (og muligheden for billig take-away til aftensmaden).
- Bilfordele: Som en del af familien får du helt særlige vilkår til køb og lån af biler fra vores egne brands.
- Tryghed: En lønpakke med pension, sundhedssikring, feriefridage og andre attraktive personalegoder og rabataftaler.
Er du bosiddende i Sverige, vil der efter indkøring (½-1 år) være mulighed for at arbejde fra vores kontor i Hyllie (Malmö) ca. 2 dage om ugen.
Er du vores nye kollega?
Send dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CIO Michael Enk på mail mie@wismogroup.com eller telefon +45 60413939. Af hensyn til databeskyttelse modtager vi kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse, til at søge.
Undlad venligst at anvende Internet Explorer som browser, da denne browser ikke understøtter systemet fuldt ud.