Wismo søger en selvkørende Product Supporter til vores Eftermarkedsafdeling
Vil du være ansvarlig for at sikre, at vores værksteder modtager den bedst mulige support vedrørende bl.a. forespørgsler om reservedele samt sikre, at disse reservedele har den korrekte prissætning? Så er du måske vores nye Product Supporter i Wismo Automotives Eftermarkedsafdeling.
Om jobbet
Som Product Supporter vil du fungere som bindeled mellem vores forhandlere, værksteder og fabrikkerne. Du vil bl.a. blive den primære kontaktperson til vores værkstedskæde, Quickpoint. Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at sikre kvalitet, rettidig levering og fakturering fra såvel leverandører som til vores kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- At sikre, at vores reservedele har den rette prissætning
- At indgå i tæt dialog med vores samarbejdspartnere og yde support på deres forespørgsler
- At indgå i tæt samarbejde med vores indkøbsafdeling for at sikre, at vi har de rette varer på lager
- At opretholde en tæt dialog med fabrikkerne for at sikre det optimale varelager og servicegrad
- At oprette og udsende opstartslagre, fx ifm. nye mærker, samt kampagner
- At være den primære kontaktperson for vores netværk af Quickpoint værksteder
Din profil
Vi søger dig, der er struktureret, analytisk og som har en detaljeorienteret tilgang til arbejdsopgaverne. Du trives med et højt arbejdstempo og leverer til aftalte deadlines og kvalitet. Du er opsøgende og drevet af at eksekvere. Du tager i høj grad ejerskab, og du kan tænke ud af boksen i de situationer, hvor det er påkrævet.
Ideelt set har du erfaring med salg af reservedele, lagerføring til biler og kendskab til markedet. Derudover forstår du vigtigheden af at drive et dynamisk lager, hvor priser og lagerbeholdning af de rette dele betyder alt. For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og brænder for at kunne hjælpe og skabe gode relationer til de forskellige interessenter.
Derfor skal du vælge os
Du vil få din daglige gang sammen med ca. 150 af koncernens medarbejdere i vores moderne kontor i Glostrup. Du bliver en del af en spændende virksomhed, som byder på en unik kultur med engagerede kollegaer. Du vil opleve en dagligdag med høj fremdrift og kort vej fra tanke til handling.
- Du får et godt onboardingforløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kollegaer
- Vi investerer i og plejer de sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse sociale arrangementer, bl.a. i vores sports- og vinklubber
- Du får attraktive købs- og lånevilkår for privatkøb af bil fra egne mærker
- Lønpakken består af pensionsordning, sundhedssikring, heltidsulykkesforsikring, feriefridage samt andre attraktive personalegoder og rabataftaler
- Vi har kantineordning med morgenmad og frokost, og der er desuden mulighed for at bestille aftensmad som take away
Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedsdirektør, Kristofer Nilsson, på telefon 4153 4250 eller krn@wismogroup.com.
Pga. databeskyttelse modtager vi udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Da vi nærmer os feriesæsonen, gør vi opmærksom på, at rekrutteringsprocessen kan trække lidt ud.
Undlad venligst at anvende Internet Explorer som browser, da denne browser ikke understøtter systemet fuldt ud.